Afskriverens rettelser
Reading edition
s. 21: Travlhed, lutter astadige[adstadige] Fodtrin og en enkelt
s. 25: paa Kirkens rødlige[rølige] Mure, henimod Slottet
s. 27: end ikke om Fasteren vilde hun[kun] høre et Ord. Og
s. 31: Doch Chloë[Cloë], Chloë zürne nicht!
s. 32: Amors[Amorns] Magt! — Skulde I tro det? der gives
s. 33: stramt, der var hverken Læg eller Fold[Eold] paa dem;
s. 55: og sin Fægtekunst. Han omgikkes[omgikes] meget med den
s. 63: Blomsterfraade[Bomsterfraade] op og ned i evig Skiften.
s. 84: kjærlige Hænder rækker Eder i Møde til Annammelse[Anammelse].
s. 86: Ulrik Christian frem mellem[mellen] de sammenbidte Tænder,
s. 88: Udfald efter Hr. Jens, men denne afparerede[afparrerede]
s. 101: Fæstemø, og[sg] han havde da gjerne Livsens Korthed
s. 102: Nu sittrede[sittrende] en Faarekyllings svirrende Glastoner
s. 112: blive træt af at beskue det himmelske Jerusalems[Jerusalens]
s. 131: vilde være, hvorledes hun vilde[hunvilde] blive optaget i den
s. 136: blinkede blankt gjennem[gjennen] Luften og jagende Gjedder
s. 140: den kranke Hane og den[de] skrukke Høne!»
s. 146: med de[det] selvsamme Ord, de selvsamme Overraskelser
s. 150: ved en maaske mer end[en] aarelang Adskillelse
s. 150: lært hende, at det Slags Ægteskab[Ægsteskab] hun i sin Trolovelsesstand
s. 152: Væggen laa Blokke af Tinerts og Kobbermalm[Kobbermaln].
s. 160: vanvittige Ønsker[Ønker], der næsten maatte vække Tvivl
s. 175: men det kunde[knnde] alligevel sees, at hun havde grædt.
s. 186: «saadan En binder du Krandse til, Rosenkrandse[Rosenskrandse],
s. 187: ængstelig var han[ham], men betaget af den Spænding,
s. 191: Nu[Nn] derimod levede hun med; og havde hendes
s. 204: Der Glieder Hurtigkeit, die euch darum[darüm] gegeben
s. 215: «Nej, Elskov er som en fin[fine] Blomst; om en
s. 223: havde med sig hertil en [af] hans gamle
s. 241: vilde han straks tage hende med sig til Aggershus[Aggershuus],
s. 244: hun føjede endog paa Faderens[Faderes] Opfordring og efter
s. 244: Majestæt, men[mens] jeg Elendige har ikke de
s. 244: Grubbes Ord, fik hun[kun], ved en af sine gamle Hofvenners
s. 274: tredivte Aar og ender med hendes seks og fyrretyvende[fyrgetyvende],
s. 284: Nogen, der havde gjort noget Trolddom[Troldom] ved ham?
s. 289: Nogle Dage senere færdedes Marie Grubbe[Grnbbe] i
s. 305: stirrede saa forvildet og ængsteligt under de smerteligt[smerligt]
s. 317: Rasmus Kig[Kik] bankede med Knoerne i Bordet,
s. 318: «Jan!» brølede Rasmus Kig[Kik], og smed sine
s. 333: Exellence[Excellence] Statholderen, der jo dog af alle berømmes