Note 34 — Forord.
Reading edition
Den fugtige Luft og Uddunstningerne fra Moserne og Marsken, naar Plantedelene om Sommeren gaa i Forraadnelse, fremkalder Klimatfeber i disse Egne. Sygdommen kaldes Polderfeber, og alle Beboerne blive til visse Tider af Aaret paavirkede deraf, dog kun i ringe Grad, naar de ere fødte under disse klimatiske Forhold, hvorimod Sygdommen for Fremmede kan have meget farlige Følger.
Af samme Aarsag lagde den franske Regjering heller ikke regulære franske Tropper i Garnison i disse Egne, men benyttede saavidt muligt Udlændinge til denne Tjeneste.