← Table of contents
Leonora Christina Ulfeldt's "Jammers-minde". En egenhændig skildring af hendes fangenskab i Blaataarn i aarene 1663-1685

Note 91 — Iammers Minde (continued 2)

Reading edition

Mary Sidney, Grevinde af Pembroke, en i sin Tid bekjendt Forfatterinde, havde oversat fra Fransk et Skuespil: Antonius, der udkom første Gang 1592 og derefter 1595 i to forskjellige Udgaver. Rimeligvis er det dog ikke dette Skrift, hvorom der her er Tale, men derimod den langt berømtere Broder, Philip Sidney's Roman: The Countesse of Pembroke's Arcadia, som i Slutningen af det 16. og gjennem hele det 17. Aarhundrede var en overordentlig yndet Læsning. Naar Leonora Christina ikke selv har kjendt denne Bog — hvilket det ikke synes, hun har — maatte hun efter Titelen nødvendig antage Grevinden af Pembroke for Forfatteren, og at Bogen var et Skuespil, har hun da formodentlig paa Lykke og Fromme gjættet sig til.

Explore with AITake your curiosity a little further.

Reading settings