Note 105 — Iammers Minde (continued 2)
Reading edition
Sperling, som siden Foraaret 1654 havde taget Ophold i Hamborg, og som lige til det Sidste havde været Korfits Ulfeldt en trofast Ven, blev i April 1664 anholdt af en Oberstlieutenant i dansk Tjeneste, Hagedorn, og ført til Kjøbenhavn, hvor han blev indsat i Blaataarn. Den nærmeste Anledning til hans Anholdelse var, at en i flere Henseender kompromitterende Korrespondance mellem ham og Ulfeldt samt dennes ældste Datter Anne Cathrine var faldet i Hænderne paa den spanske Regering i Nederlandene, som igjen overlod den til Hannibal Sehested, da denne paa sin Hjemrejse fra Paris drog igjennem Landet. Se herom samt om de Forhør, Sperling underkastedes i Fængslet, det Uddrag af hans Selvbiografi, som er trykt i Suhm's Nye Saml. til den danske Hist. 3, 197—266; jvfr. Paus 2, 97—102; Nye danske Magazin 3, 30—36 samt Wolff, Journ. for Politik 1815, 4, 270—80 og 1816, 1, 121—34, hvor nogle af Korfits Ulfeldts og Datterens Breve til Sperling ere trykte i Oversættelse.