ANMERKNINGER

av stud. mag. Birger Knudsen

Hærmændene på Helgeland, som oprindelig var paabegyndt paa vers, forelaa færdig som manuskript og blev indlevert til Kristiania teater høsten 1857, men blev henlagt. Om den strid som førtes i den anledning, se Collin: Bjørnson II 431 fg. Stykket blev imidlertid trykt som bilag til Illustreret Nyhedsblad april 1858 det opførtes første gang november s. a. Om dramaets historie gir Ibsen endel oplysninger i sidste halvpart av indledningen til anden utgave av Gildet paa Solhaug. I forordet til den tyske utgave (1876) uttaler Ibsen, at stoffet til dramaet bare delvis er hentet fra volsungasagaen; det væsentlige grundlag utgjøres av ættesagaerne, hvor heltesagnets forhold ofte bare synes ført tilbake til menneskelige dimensioner. Av volsungasaga kommer kap. 20-31 i betragtning. Særlig i kap. 28-29 (kfr. III akt) fandt Ibsen et enkelt, betydelig motiv, som har fengslet ham. Forhistorien har han saa selv spundet ut fra dette motiv. Av de islandske ættesagaer, som han læste i N. M. Petersens oversættelser (3 b. 1839-41; her henvises til 3dje utg., 1901), har han benyttet Laxdoelasaga, særlig kap. 28-49; desuten Egils saga og Njaals saga.

Av kommentarer bør nævnes Ferd. G. Lynners avhandling i smaaskrifter fra det litteraturhistoriske seminar, utg. av G. Gran; A. Bonus: Ibsen u. die Isländergeschichte i Preuss. Jahrbücher b. 126; G. Neckels foredrag i 88 Jahresbericht der schlesischen Gesellschaft für väterlandische Kultur (1910); Roman Woerner: Henrik Ibsen I.

Første handling.

Kaares strid med Gunnar, sml. Pet. Egils saga kap. 84 og Njaals saga kap. 36.

S. 11. Da rante Gunnar med vold og sned min fosterdatter, Hjørdis, se ogsaa s. 18; sml. Pet. Egilss. kap. 57.

Den islandske lov satte følgende betingelser for et gyldig egteskap: 1) erlæggelse av en bestemt kjøpesum for bruden (mundr), 2) avholdelse av bryllup, 3) forlovelse.

S. 17. Holmgang, sml. Pet. Egilss. kap. 68. Holmgang var ingen lovfæstet indretning, men den var heller ikke forbudt i lovene; forbudt i Norge ca. 1012.

Anden handling.

S. 28. jeg har hørt om en dronning etc., Vols, kap. 7.

S. 30. Ha, hvilken lyst at sidde som heksekvinde på hvalens ryg etc. Fridtjofs saga kap. 6, Tegnérs Frithiofs saga 10. romance og Fayes Norske Folkesagn s. 55-56.

S. 31. draugen. Fayes Folkesagn s. 72-73.

S. 31. de døde mænds hjemfærd. Fayes Folkesagn s, 62-66.

S. 36. gyvr. Fayes Folkesagn s. 6. Munch: Nordens gamle gude og heltesagn s. 6.

S. 36. Smalserhorn. Snorre: Olaf Trygvesøns saga kap. 85.

S. 37. nidstang skal han reise etc., sml. Pet. Egilss. kap. 60.

S. 40. Kobberportene skal ikke slå i på eders hæle, Vols. kap. 31.

Tredje handling.

S. 43. Der avles stordåd med hver time nuomstunder, sml. Pet. Laxdœlas. kap. 49.

S. 44. På en drøm, jeg nylig havde etc., sml. Pet. Laxdœlas. kap. 49.

S. 51. Lad brænde, lad brænde etc., sml. Pet. Njaalss. kap. 78.

Fjerde handling.

Ørnulf, sml. Pet. Egilss. kap. 80-81.

S. 60. Brage. Gylfaginning, Finnur Jonssons oversættelse kap. 25.

S. 62. Suttungs mjød. Munch: Nordens gamle gude- og heltesagn s. 97-99.

S. 64. fylgje. Fayes Folkesagn s. 68-72.