Note 13 — III. De olympiske Guder.
Reading edition
I uvejsomme Egne i Oldtidens Grækenland sammenkastedes smaa Bunker af Sten, der tjente til Vejvisning for Vandringsmændene, saaledes som man i vore Dage endnu gør f. Eks. i Jotunheim og paa Island. Disse Bunker var helligede Vejguden Hermes; de kendes allerede af Homer (Od. 16, 471) og kaldes »Hermebunker«. De forbigaaende kastede gerne en Sten til Bunken, hvad der vel var et Slags Offer til Vejguden.
Hermed maa ikke blandes Stenbunker af en ganske anden Art. Sten er et meget primitivt Vaaben, og fra gammel Tid er store Forbrydere som Landsforrædere blevet dræbt ved Stening. For at sikre sig, at den dræbtes Sjæl ikke rev sig løs, kunde man ramme en Pæl gennem Liget, eller det blev en Pligt for hver, der gik forbi, yderligere at kaste en Sten paa Bunken for bedre at tynge den onde Sjæl ned. Paa lignende Maade kunde Selvmordernes Grave behandles.
Endnu i 1917 saa man paa en Plads i Athen en Stenbunke, rejst som en magisk Forbandelse mod Venizelos af hans Fjender. Til Gengæld søgte hans Tilhængere at dække den med Blomster.