Note 23 — III. De olympiske Guder.

Efter primitiv Opfattelse er den, der har nydt en andens Mad, forbundet med ham, enten for en Tid — som naar Ørkenaraberens Gæst er tryg i hans Telt, men dræbes, naar han har forladt dette — eller for bestandigt, som naar den, der har spist i de dødes Rige, normalt ikke mere kan forlade dette. Omvendt fortælles i et gammelt fransk Digt om en Fe, der har taget en Ridder til sig og kun giver ham Lov til at vende tilbage til Jorden, hvis han lover intet at spise der. Ellers kan han ikke komme tilbage til hende.

Naar Hades svinger Kærnen om sig selv (vel omkring sit Hoved), er Meningen utvivlsomt at binde Kærnen og derigennem Persephone fast til Hades. Naar en estisk Bonde paa en bestemt Dag slap Kvæget ud paa Marken, svang han for hver Ko, 2 Kopeker 3 Gange om sit Hoved; disse Penge fik Røgteren, der gik med Dyrene.