Note 26 — „De Danske paa Schelden“. (1808-1809).

Bespisningen i de danske Krigsskibe havde fra tidligere Tid altid været overordentlig rigelig. I det 16de Aarhundrede blev der saaledes ikke tildelt Mandskabet bestemte Portioner (undtagen af Øl). Enhver kunde spise saa meget han lystede, og det daglige Traktement bestod af Grød om Morgenen og Ærter med Flæsk eller salt Sild baade Middag og Aften. Den ugentlige Ølration var ikke mindre end 20 Potter pr. Mand. Under Frederik den 4des og Christian den 6tes Regjering indskrænkedes Øldrikningen og Ærtespisningen, Ærter gaves nu til Middag kun 4 Gange om Ugen, ellers Grød. Om Morgenen indførtes en Snaps Brændevin. Ved det Tidspunkt, hvorom her er Tale, det 19de Aarhundredes Begyndelse, afskaffedes Brugen af salt Fisk, som var bleven indført paa Niels Juels Tid, flere ny Maaltider, som Byggrynssuppe og Øllebrød blev indført, Ølrationen blev atter indskrænket, hvorimod Brændevinen blev fordoblet (H. G. Garde). Ombord i de franske Skibe fik Folkene intet Smør, men derimod en stor Mængde Bønner, som de ikke vare vante til.