Note 18 — „De Danske paa Schelden“. (1808-1809).
Reading edition
Der foreligger saaledes en Skrivelse af 7de Mai 1808 fra den danske Konsul Ayres i Lissabon til Økonomi- og Kommerce-Kollegiet, hvori han melder, at han i Henhold til sin Ordre havde samlet ialt 88 danske Styrmænd og Matroser og havde begjæret Pas hos de franske Autoriteter i Lissabon, men at Marchal Junot, Hertug af Abrantes, som dengang var Høistkommanderende i Portugal, havde givet det Svar, at han vel var underrettet om, at ifølge en Konvention imellem den danske og franske Regjering vare de danske Matroser stillede til Keiserens Raadighed, men at han derfor ikke vilde give de begjærede Pas, men derimod anbringe Matroserne paa de paa Tajoen liggende franske Orlogsmænd. Dette gik Hr. Ayres ind paa, idet han trøstede sig med, at han herved sparede den danske Regjering de betydelige Omkostninger ved Reisen og tillige havde Vished for, at Folkene bleve godt behandlede.