Note 2 — SPIONEN.

Præsten, Hr. Peder Rumohr, der havde tjent som Cornet under Hertugen af Würtemberg mod Jacob Stuart, gjorde sig velfortjent under Kong Carls Indfald i Norge, idet han listelig forledede General Aschenberg ved falske Rygter til at trække sig tilbage over Grændsen og saaledes væsentlig bidrog til, at Nordmændene sloge det svenske Parti paa Mors, hvor bl. a. Kong Carls Krigskasse fandtes, og hvor Fjenden mistede 300 Mand. Da Kong Carl med uforrettet Sag drog sig tilbage fra Christiania, lod han Præsten overrumple og slæbe med i Fangenskab til Sverig, hvor han efter to Aars Lidelser døde af Skjørbug og Vattersot, »saasom han meest spiste Drøvelsens Brød.« Efter sit Ønske fik han til Begravelsestext Job 3. v. 18: »Der have Fangerne Frihed tillige; de høre ikke Trængerens Røst.«