Note 7 — I LØBEGRAVEN.
Reading edition
Det er et karakteristisk Kjendetegn for det stærke Indtryk, som denne tragiske Begivenhed gjorde paa Øienvidnerne, at flere af disse og blandt dem Siquier i Vildelse senere hen beskyldte sig selv for at have myrdet Kongen, hvilke Tilstaaelser dog klart er beviist kun skyldes Hallucinationer. De senere militaire og sagkyndige Undersøgelser, der fandt Sted paa selve Gjerningsstedet saavelsom paa Liget, have tilstrækkelig klargjort, at ikke Skygge af Mistanke om en slig Niddingsdaad, som dette Kongemord vilde være, klæber ved den tapre og hæderlige svenske Nation.